SEO og e-mail marketing er to forskellige digitale marketing strategier, men de kan bruges sammen for at øge trafikken til en hjemmeside og skaffe dig flere kunder.
Det er vigtigt at vide at søgemaskiner ikke læser eller indekserer de e-mails, du sender. Men alligevel kan e-mail marketing forbedre din hjemmesidens placering i google ved at øge trafikken og fremme brugeradfærd som at dele, kommentere, synes godt om.
Denne form for positiv brugeradfærd er med til at forbedre dine placeringer i google.

Jeg hedder Katrine, er SEO ekspert og mit mål er at tage mystikken ud af SEO og gøre det simpelt for dig. Du får mine 12-15 års SEO erfaring kogt ned til saft. Velbekomme og selv tak 🙂
Her er nogle idéer til at kombinere SEO og e-mail marketing:
Trafik er en ”ranking factor” i google, altså en af de parametre google bruger til at vurdere, om du skal foran i søgeresultaterne. Her er nogle ideér til, hvordan du kan bruge e-mail til at øge trafikken på din hjemmeside.
Del dine blogindlæg i nyhedsbrevet:
Hvis du skriver blogindlæg med relevant og nyttig information, kan du dele dem via e-mail og opfordre dine læsere til at læse mere på din hjemmeside. På den måde øges trafikken.
Få dine læsere til at dele med venner
En anden opfordring til handling kan være at opfordre dine læsere til at dele det pågældende nyhedsbrev/blogindlæg med familie og venner. Du kan være så specifik som at skrive: Del meget gerne dette nyhedsbrev med en person, du tænker kan få nytte af dette. Det vil øge trafikken til din hjemmeside og måske endda tiltrække flere til dit nyhedsbrev.
Inkluder links til din hjemmeside i e-mails:
Ved at inkludere links til din hjemmeside i din signatur i dine e-mails, kan du få flere til at klikke sig ind på din hjemmeside.
Husk også at nævne dine sociale profiler. Google registrerer når du nævnes på de sociale medier, og derfor er det også en fordel at opbygge en følgerskare her.
I de fleste mailprogrammer kan du lave en skabelon, der inkluderer hjemmesideadresse og sociale medier. På den måde husker du at få det med hver gang.
Husk altid at opfordre til handling
Når du deler et indlæg i dit nyhedsbrev, kan du med fordel bede dine læsere om at kommentere indlægget. Google vil registrerer at brugere kommenterer dit blogindlæg og andre kan se, at der er god aktivitet og at det er populært indhold, hvilken kan anspore dem til også at kommentere.
Brug SEO til at lokke folk til at skrive sig op til dit nyhedsbrev
Er du typen der skriver gode, informative e-mails, så kan du med fordel bruge dette trick:
Saml nogle af dine bedste ”gamle” e-mails og læg dem ud på din hjemmeside.
På den måde kan besøgende på din hjemmeside se, hvilket indhold de går glip af ved ikke at være tilmeldt dit nyhedsbrev. Samtid vil du på en nem måde skaffe mere indhold til din hjemmeside, der gør google endnu klogere på, hvad du arbejder med.
Husk at skrive, at indholdet normalt kun er forbeholdt dem på nyhedsbrevet sammen med et CTA med muligheden for at tilmelde sig nyhedsbrevet. Folk har ikke lyst til at gå glip af noget og vil derfor være tilbøjelige til at tilmelde sig, hvis de kan li, hvad de læser.
Er dine mails på 400 ord eller mere, kan de godt stå for sig selv. Er de kortere, bør du slå flere sammen på én side, for at undgå tyndt indhold.
I sidstnævnte tilfælde er det selvfølgeligt en fordel at vælge nyhedsbreve indenfor samme emne, så der er en ensartethed i indholdet på siden.
Husk lige keyword analysen
Det er naturligvis en fordel på forhånd at lave en keyword analyse og udse sig nogle gode keywords, som disse indlæg skal optimeres imod. På den måde lægger du grundstenen for at du kan ramme det rette publikum og skaffe trafik til de enkelte indlæg.
Husk altid at lave godt indhold der ”fastholder” brugeren
Tidligere nævnte jeg at hvis din side har meget trafik, hjælper det til højere placeringer. Men trafik er ikke bare trafik. Det er vigtigt at læseren også bliver på siden så længe som muligt. Det giver en indikation til google om, at din læsere kan lide hvad de ser, og derfor belønner google dig med gode placeringer.
Husk derfor at lave godt content, giv brugeren noget de kan klikke på, så google kan se, de vil have mere. Det kan være video, links til andre sider, fold ud elementer, knapper og andet godt.
Anbefaling til et billigt og godt nyhedsbrevprogram
Hvis du ikke er kommet i gang med nyhedsbreve endnu, så har jeg skrevet et par artikler, der kan hjælpe dig i gang med at finde det program, der passer til dig.
Læs denne artikel hvis du vil læse mere om at finde det rigtige nyhedsbrev program
Læs denne artikel hvis du vil finde et godt og billigere alternativ til Mailchimp
Vil du lære at lave din SEO selv?
Jeg har specialiseret mig i at lære soloselvstændige og marketingansvarlige selv at lave god SEO. Jeg tilbyder undervisning i SEO hvor du får du 12-15 års erfaring kogt ned til et kort kursusforløb på dine præmisser.
I mine kurser er du ikke overladt til dig selv eller kun en del af en stor gruppe. Du får 1.1 undervisning, der er skræddersyet til dig, så vi sikrer os, at du får de resultater, du ønsker.
Kontakt mig nu for mere information eller tjek mine aktuelle SEO kurser lige her.

Sådan finder du mig:
Thor Online Markedsføring
Katrine Thorulf
Erik Klippings Vej 12, 8400 Ebeltoft
T: 51805496
E: hej@thor-online.dk