Du er rigtigt langt i dit SEO arbejde, når du har skrevet et godt, dybdegående og nyttigt indlæg, om det emne, du vil til tops på.

Men vil du arbejde ægte seriøst med din SEO og holde dine placeringer, der hvor det er sjovt, så er det også en god idé at bruge lidt tid på at vedligeholde dit indhold.

SEO ekspert ekspert

Jeg hedder Katrine, er SEO ekspert og mit mål er at tage mystikken ud af SEO og gøre det simpelt for dig. Du får mine 12-15 års SEO erfaring kogt ned til saft. Velbekomme og selv tak 🙂

Her er 9 gode råd til opdatering af dit indhold, som vil gøre en forskel for din SEO

 

1: Kan du lave nogle artikler mere enkle?

Jo, gode SEO tekster skal have en vis længde, men du skal ikke have indhold for bare at have indhold. Hvis nogle artikler indeholder ”luft” og ”fyld”, uden det skaber værdi, så overvej at slette det. Skarpe, præcise artikler gør det rigtigt godt!

 

2: Hold ikke fast i dit indhold for enhver pris.

Hvis du har skrevet en indlæg, som af den ene eller anden grund ikke er relevant, så gør det ikke længere nytte på din side. Sørg for kun at have indhold, der reelt hjælper dine læsere.

Hvis du har artikler, der har tjent sin tid, så kan du enten slette indlægget og lave en redirect til den side, der er mest relevant på det emne. Eller du kan opdatere det så indholdet igen giver nytte.

 

3: Følg op på kvaliteten af dit indhold ifht. dine konkurrenter

Udvælg en artikel, du vil højere op i google på. Kig på de 5 vigtigste ord, den artikel rangerer på. Lav en google søgning på hvert af disse ord og se, hvad de artikler der ligger i toppen, gør godt.

Du kan lave denne øvelse i google search console. Gå ind i effektivitet > tilføj ”side” og tast url’en på den side, du vil lave øvelsen på. Under ”forespørgsler” får du en oversigt over de ord, siden rangerer på.

 

4: Kan du gøre dit indhold mere brugbart?

Kan du på nogen måde tilføje indhold i form at step-by-step guides, videoundervisning og andre ting, hvor du leverer indhold, som din bruger kan tage handling på, så gør det!

 

5: Tjek for døde links

Sørg for regelmæssigt at tjekke for døde links. De skaber en dårlig brugeroplevelse, og vil derfor trække din side ned. Du vil kunne finde et plugin til din hjemmeside, der kan dette.

 

6: Tjek om din artikel beskriver noget indenfor et bestemt år eller tidsrum

Det bedste er ”evergreen” indhold – altså indhold, der er evigtgyldigt, selvom tiden går. Har du indhold, der beskriver noget som ”udløber på dato”, så se om du kan skrive det om til at være evigtgyldigt.

 

7: Har du skrevet om samme emne før?

Lav en søgning i dine artikler og undersøg, om der er nogle emner, du dækker mere end en gang. Det er selvfølgeligt helt ok at skrive flere artiker om samme emne (faktisk er det en strategi når du laver det man i SEO sprog kalder ”topic clustere” – jeg kalder det ”universer). Men det er vigtigt du dækker det fra forskellige vinkler, så artiklerne ikke ligner hinanden for meget.

Hvis det er tilfældet, så overvej at slå dem sammen og lav en 301 redirect til det nye indlæg.

 

8: Besvarer du virkeligt det spørgsmål, læseren sidder inde med?

Det kan være en kunst præcist at vide, hvad din kunde søger svar på, når personen skriver korte ord som f.eks. fødselsdepression, overgangsalder eller motion. Du kan bruge værktøjet Quora til at komme lidt nærmere, det de tænker. Her kan man undersøge hvad folk søger svar på indenfor et givent emne. Og det kan være et rigtigt godt redskab til dig, der gerne vil hjælpe dine læsere med godt, dybdegående indhold. Og til dig, der gerne vil tilføje nyt indhold til din hjemmeside.

 

9: Bruger du AI, så sørg for, dit indhold er unikt

Mange er begyndt at bruge AI (kunstig intelligens) til at skrive SEO artikler. Det er virkeligt også en god hjælp, men det er vigtigt at holde sig for øje, at AI bygger på tekster der allerede eksisterer. Hvis ikke der er meget indhold om emnet på google, så kan du risikere at AI tekster ligner andre tekster rigtigt meget. Sørg derfor for at tilføje noget unikt til din tekst, hvis du skriver med AI.

Vil du lære at lave din SEO selv?

Jeg har specialiseret mig i at lære soloselvstændige og marketingansvarlige at lave deres egen SEO. I min SEO undervisning får du 12-15 års erfaring kogt ned til et kort kursusforløb. Det vil sige, du kan være tilbage på 1. pladsen i løbet af kort tid.

I mine kurser er du ikke overladt til dig selv eller kun en del af en stor gruppe. Du får 1.1 undervisning, der er skræddersyet til dig, så vi sikrer os, at du får de resultater, du ønsker.

Kontakt mig nu for mere information eller tjek mine aktuelle SEO kurser lige her.

 

Sådan finder du mig:

Thor Online Markedsføring

Katrine Thorulf

Kystvej 26, 8500 Grenaa
T: 51805496
E: hej@thor-online.dk