Flere og flere får øjnene op for søgeoptimering, og det med god grund. Det er en virkelig god måde at skabe god, langsigtet og bæredygtig markedsføring der skaffer dig kunder i lang til ud i fremtiden. Dertil er det virkeligt et godt redskab til at skære ned på dyr annoncering.

Men hvad er det egentligt og hvordan gør man? Det vil jeg give dig svar på i denne artikel.

Hvad er søgeoptimering? 

Søgeoptimering kaldes også søgemaskineoptimering eller SEO. Det er en forkortelse af det engelske udtryk Search Engine Optimization.

SEO er en praksis inden for digital markedsføring, der har til formål at forbedre en hjemmesides synlighed og placering i søgeresultaterne på søgemaskiner som f.eks. Google, Bing eller Yahoo. Det er dog som oftest målrettet imod google da google har langt de fleste søgninger i Danmark og på verdensplan.

Målet med SEO er at øge organisk trafik til din hjemmeside, ved at gøre den mere synlig og attraktiv for søgemaskinernes algoritmer. God SEO kan skaffe dig masser af kunder – uden at du skal bruge penge på annoncering.

SEO ekspert ekspert

Jeg hedder Katrine, er SEO ekspert og mit mål er at tage mystikken ud af SEO og gøre det simpelt for dig. Du får mine 12-15 års SEO erfaring kogt ned til saft. Velbekomme og selv tak 🙂

Dette er de helt store fordele ved søgeoptimering

 

1: En afgørende fordel ved søgeoptimering er at du er til stede, når brugeren er klar til at købe.

 

Jeg plejer at bruge et eksempel som dette:

Hvis du er psykolog og arbejder med eksamensangst, så vil det gøre en stor forskel for din forretning hvis du er nummer 1 i google når nogen søger ”psykolog eksamensangst” eller ”hjælp til eksamensangst”.

Hvis du tænker lidt over, hvad intentionen bag denne søgning er, så ved du, at man søger på dette, når man er klar til at tage imod hjælp.

Du ved sikkert, at dine kunder kan have en lang opvarmingsperiode, inden de er klar til købe.

Men den helt store fordel ved søgeoptimering er altså, at du har muligheden for at placere dig lige foran din kunde, præcis når de er klar til at få hjælp eller købe dit produkt.

 

2: En anden stor fordel er, at det er yderst bæredygtig og langsigtet markedsføring.

Når først din SEO fungerer og du er i toppen af google, så vil du kunne opnå et stabilt flow af kunder der kommer af sig selv – uden du skal betale annoncekroner. Og når først du ligger i toppen, så skal der ofte ikke særligt meget til, før du bliver der de næste mange år. Og hvem gider ikke kunder, der kommer af sig selv i mange år frem?

 

3: Søgeoptimering kan også hjælpe dig til at positionere dig som ekspert på et område.

Det vil kunne tiltrække journalister, der vil bruge dig i artikler, og dine kunder får tillid til dig som fagperson, når du laver dit gode SEO indhold.

 

4: Søgeoptimering kan være billig markedsføring

Det kan være dyrt at hyre konsulenter ind, men hvis du vælger at bruge din tid på selv at lave din SEO, kan det være virkelig billig markedsføring. Er din side veloptimeret, vil du kunne spare rigtigt mange penge på annoncering – og i øvrigt være mindre sårbar overfor de evigt stigende priser på annoncering.

 

5: Du kan selv lave rigtig god søgeoptimering

Mange tror, at man skal købe dyr SEO af bureauer, for at få kunder. Men faktisk er du den bedste til at lave søgemaskineoptimering for din egen virksomhed. Det uddyber jeg lidt længere nede i artiklen.

De vigtigste elementer i søgemaskineoptimering

 

SEO omfatter en bred vifte af teknikker og strategier, der kan anvendes til at optimere både indholdet på en hjemmeside og dens tekniske struktur. Nogle centrale aspekter af søgemaskineoptimering inkluderer:

 

Søgeordsanalyse:

Dette er noget af det vigtigste og lægger grundstenen for din SEO-succes. Dette går ud på at finde de søgeord og sætninger, som dine kunder ville bruge til at finde information eller de produkter og ydelser, du sælger.

Det betaler sig i høj grad at lave en god søgeordsanalyse, da det er her du sætter kursen for din SEO-indsats. Det er redskabet til at bruge dit krudt rigtigt, når det kommer til søgeoptimering.

 

On-page optimering:

Det man kalder on-page optimering er det, de fleste forbinder med SEO. Det går ud på at optimere selve indholdet på hjemmesiden. Det er f.eks. at placere søgeordene fra søgeordsanalysen rigtigt på siden, at indsætte elementer som billeder og video, at linke til undersider og meget andet.

Dette hjælper søgemaskinerne med at forstå, hvad hjemmesiden handler om.

 

Teknisk SEO:

Det er nok den, de fleste får rynker i panden af. Det handler om at optimere den tekniske struktur og ydeevne af hjemmesiden og kan være ganske nørdet. Her vil man arbejde med indlæsningstid så hjemmesiden er hurtig, korrekt URL-struktur, brug af korrekte HTML-tags og at sørge for at hjemmesiden er mobilvenlig. Det er en vigtig disciplin fordi det sikrer en bedre brugeroplevelse og letter søgemaskinernes crawl og indeksering af hjemmesiden.

 

Linkbuilding:

Det går ud på at opbygge et netværk af links fra eksterne hjemmesider. Kan du finde gode links fra andre relevante og autoritative hjemmesider, der linker ind til din hjemmeside, er du godt på vej. Dette vil hjælpe med at øge hjemmesidens troværdighed og autoritet i søgemaskinernes øjne, hvilket kan resultere i højere placeringer i søgeresultaterne. Man kan betragte et link fra en anden hjemmeside som et ”like” i google forstand. Jo flere links (eller likes), desto mere populær er din side, og desto større chance er der for at du når topplaceringerne.

Det skal dog lige siges, at ikke alle links er lige gode. De bedste er dem der kommer fra andre hjemmesider i samme branche som din. De næstbedste er dem der kommer fra hjemmesider med høj autoritet, så som aviser, offentlige institutioner og kendte firmaer.

 

Brugeroplevelse:

Det er vigtigt også at optimere sin hjemmeside for at skabe en positiv og brugervenlig oplevelse på hjemmesiden, herunder let navigation, relevant og værdifuldt indhold samt responsivt design der tilpasser sig mobiltelefoner og tablets. En god brugeroplevelse kan øge chancerne for, at besøgende bliver længere på siden, interagerer med indholdet og vender tilbage i fremtiden. Det er noget google registrerer, og da google kun ønsker at sende trafik til hjemmesider, der giver en god brugeroplevelse, er det vigtigt at opfylde dette. Ellers vil du ikke kunne holde de gode placeringer.

Hvilke dele af søgeoptimering er lettest for dig at gå til? 

Min vurdering er at de fleste kan blive ret gode til søgeordsanalyse, on-page optimering og linkbuilding. Det er rent faktisk ikke særligt teknisk, og kan sagtens læres ved blot at forstå, hvordan google virker. Nogle få undervisningstimer kan gøre en stor forskel for de fleste.

Den eneste ting, du måske skal have hjælp til, er den tekniske SEO og i nogen grad hjælp til brugeroplevelsen. Men det gode er at det langt hen ad vejen er noget der kan klares, når du får lavet din hjemmeside. Hvis du beder din udvikler om at lave en SEO venlig hjemmeside, så vil du få lagt et fundament der er godt nok til at skaffe dig masser af topplaceringer. Du kan læse lidt mere om hvad der skal til for at lave en SEO venlig hjemmeside her.

Hvis du har en wordpress hjemmeside som er opdateret til den nyeste version, så er du allerede ret godt kørende. Her skal der blot få plugins til, før du har det vigtigste på plads og kan skabe resultater.

 

Kan det betale sig at tage et søgeoptimerings kursus?

Ja, det kan det i høj grad. Der er mange penge at spare, hvis du selv laver din SEO. Og har du mod på at lære det, kan du lave langt bedre SEO end et SEO bureau (nedenfor uddyber jeg hvorfor).

Det kan virke uoverskueligt at skulle lære fra bunden, men der skal altså ofte ikke så meget til, før du kan komme foran dine konkurrenter. Især ikke hvis du er i en mindre niche og ved en masse om et afgrænset fagområde. Når først du lærer det med søgeordsanalysen og den basale on-page optimering, så er du godt på vej.

Du kan f.eks. vælge et intensivt kursus, hvor du lærer søgeoptimering helt fra bunden. Det kan du læse mere om her.

Hvis du allerede er rimeligt godt kørende, eller bare gerne vil lære det stille og roligt og i dit eget tempo, kan du få 1:1 undervisning på klippekort hos mig. Det kan du læse mere om her.

Derfor laver du selv bedre SEO end et SEO bureau

Det lyder mærkeligt, men du sidder selv med de bedste forudsætninger for at lave den bedste søgeoptimering af din hjemmeside. Det hænger sammen med at du er eksperten på dit fagområde. Du kender dine kunder og ved, hvordan du bedst hjælper dem. Du ved, hvilke ord de bruger, og hvordan du skal tale til dem, for at de får tillid til dig og føler sig hjulpet.

I moderne søgemaskineoptimering, er det vigtigste element det gode, nyttige, indhold, der hjælper dine brugere.

Din viden kan et SEO bureau umuligt kan kopiere – så den bedste SEO er altså den, du selv kan lave.

Det kræver dog, at du har lyst til at skrive og formidle din viden. Et det med at skrive tekster ikke rigtigt dig, så vil det give mening at få andre til at lave din søgeoptimering.

 

Søgeoptimering er en langsigtet strategi

Det er vigtigt at bemærke, at SEO er en langsigtet proces, der ikke nødvendigvis giver afkast lige med det samme. Det kræver at du har en strategi og er vedholdende omkring det. Det kræver at du løbende holder øje med, hvordan det går og at du løbende optimerer og tilpasser dit indhold.

Jeg vil dog vove at påstå, at hvis først du får smag for det, og lærer hvordan det fungerer, så kan det blive ganske vanedannende. Det er meget målbart og hvis du kan lide at følge en process, se hvordan tingene udvikler sig, så kan der nærmest gå konkurrence i at få de gode placeringer.

Hvor lang tid tager det, før man får resultater med søgemaskineoptimering?

Som sagt skal man have god tålmodighed med SEO, da det ikke nødvendigvis skaber resultater med det samme. Når det så er sagt, så kan man opnå en top-placering på en enkelt dag. Men det kommer ikke af sig selv. Det sker den dag at google har tillid til din side, og du har helt tjek på, hvordan du optimerer dit indhold.

Har du en sprit ny hjemmeside, vil du nok skulle regne med at der går 12-18 måneder, før du virkeligt mærker en stor effekt – hvis altså du løbende arbejder med det.

Hvis du har en eksisterende hjemmeside, så kommer det meget an på hvor godt den fungerer, hvor meget indhold der er, hvor gammel siden er og hvor stor autoritet siden har i google øjne.

Er du godt kørende på disse områder, så vil du kunne opnå en effekt rimeligt hurtigt – typisk 2-6 måneder. Og når det kører for dig, kan du som tidligere sagt, opnå de fede placeringer på få dage.

 

Gode værktøjer til søgemaskineoptimering

Hvis du vil arbejde målrettet og seriøst med søgeoptimering, er det nødvendigt med nogle redskaber. Der findes et væld af SEO redskaber derude, og det kan man hurtigt fare vild i. Skal man vælge, så vælg et godt redskab til keyword analyse.

Her er der virkeligt mange at vælge imellem. Jeg kan anbefale dette keyword redskab af ubersuggest.

Jeg har lavet en artikel om forskellige keyword redskaber som du kan læse her.

 

SEO programmer til din hjemmeside

I mange hjemmesidesystemer er det nødvendigt at installere et hjælpeprogram for at kunne lave rigtig søgemaskineoptimering. Det er slet ikke standard at få adgang til vigtige ting som META titel og META beskrivelse, og derfor vil du skulle installere et program på din hjemmeside, der kan dette.

Arbejder du i wordpress, er der mange forskellige gode plugins at vælge imellem. Et af de mest populære er yoast SEO. Det er gratis (med mulighed for at opgradere til en betalt pro løsning) og kan alt det et godt SEO plugin skal kunne.

Er søgeoptimering gratis?

Når jeg får dette spørgsmål, så er det ofte fordi søgemaskineoptimering bliver forvekslet med betalte annoncer på google.

Når du googler noget, så har google reserveret de første pladser til betalt annoncering – altså reklamelinks. De koster selvfølgeligt noget. Herefter følger det man kalder ”organiske” sider. Disse placeringer har man ikke betalt for – de er opnået med god SEO.

Kort fortalt betyder det at de kliks du får fra SEO er gratis. Men det koster noget at få et bureau til at lave SEO og opnå de gode placeringer, der giver gratis kliks.

Hvis du gør det selv, vil du også kunne gøre det gratis (hvis man ser bort fra udgifter til SEO programmer).

Så hvis du er et sted i din virksomhed, hvor du har tid til at lave godt indhold til din hjemmeside, så kan du spare mange penge ved at gøre det selv.

Er søgeoptimering i google gratis?

Er det nemt at søgeoptimere en wordpress hjemmeside?

WordPress er faktisk et af de bedste hjemmeside systemer når det kommer til SEO. Det findes så mange forskellige plugins til søgeoptimering af wordpress, og rigtigt mange er gratis.

WordPress er kendetegnet ved at man kan få adgang til stort set alt.

I det fleste tilfælde vil du kunne klargøre din wordpress til søgeoptimering ved at tilføje nogle plugins. Er der stor konkurrence på dit produkt, og er det nødvendigt at optimere din side så den spiller på alle tangenter, så er dette også muligt.

 

Er der forskel på at optimere en almindelig hjemmeside og en webshop?

Ja, der er forskelle på at lave søgeoptimering på en webshop og en almindelig hjemmeside.

Mens mange SEO-principper og -metoder kan være ens, er der nogle specifikke faktorer, der skal tages i betragtning for hver type hjemmeside.

Når man optimerer en webshop, er det ekstra vigtigt at have fokus på sådan noget som navigationsstrukturen, implementering af struktureret data, optimering omkring anmeldelser, ekstra fokus på konverteringer og meget andet.

Der er lidt flere ting der skal spille, for at få det optimale ud af en webshop end en almindelig hjemmeside.

Vil du lære at lave din SEO selv?

Jeg har specialiseret mig i at lære soloselvstændige og marketingansvarlige selv at lave god SEO. Jeg tilbyder undervisning i SEO hvor du får du 12-15 års erfaring kogt ned til et kort kursusforløb på dine præmisser. Læs mere om min undervisning her.

I mine kurser er du ikke overladt til dig selv eller kun en del af en stor gruppe. Du får 1.1 undervisning, der er skræddersyet til dig, så vi sikrer os, at du får de resultater, du ønsker.

Kontakt mig nu for mere information eller tjek mine aktuelle SEO kurser lige her.

 

Sådan finder du mig:

Thor Online Markedsføring

Katrine Thorulf

Erik Klippings Vej 12, 8400 Ebeltoft

T: 51805496
E: hej@thor-online.dk